I tråden om klimademonstranter på motorvejsafkørslen, hvor jeg forsøgte at få diskussionen til at handle om hvad der demonstreredes imod, i stedet for selve demonstrationsformen, der også diskuteredes i sidste uge, blev der lukket ned for det. Det er sjovere at være forarget over demonstranter, og at kalde dem alverdens ukvemsord, end det er, at engagere sig med baggrunden for diskussionen. Så derfor tænkte jeg, hvorfor ikke lave en tråd, hvor vi kan diskutere substansen bag aktionen, og så kan man diskutere selve aktionsformen i den anden tråd …


Tilbage i juni 2021 vedtog Folketinget Aftalen om Infrastrukturplan 2035. Det er en større aftale med en række gode grønne tiltag, herunder elektrificering og hastighedsopgraderinger af jernbanenettet. Men i aftalen er der også en række sorte tiltag, eller fossile tiltag, kan vi også kalde dem. Der er bl.a. tale om den etableringer og udvidelser a la den 3. Limfjordsforbindelse, Midtjysk motorvej og på E45: Vejle-Skanderborg. Selvom aftalen af mange dengang blev fremlagt som en succes, endte aftalen med at vælte Benny Engelbrecht af taburetten, da det kom frem, at aftalen var indgået på et mangelfuldt grundlag. Trafikministeren/-iet havde holdt udregningerne om CO2-udledninger ved anlæg og vedligehold hemmelige, notatet med beregningerne var ”forsvundet,” og ministeren havde sagt, at planen var CO2-neutral.

Det var dog på ingen måder tilfældet. De førnævnte tre motorvejseksempler har, respektivt, udledninger på 292.800, 326.500 og 143.100 tons CO2.

Læg til dette udledningerne fra de biler med forbrændingsmotorer som kommer til at bruge motorvejene. Trafikforskning viser, og har vist længe, at hvis man laver flere, større, bredere veje, så kommer der mere trafik. At lave et ekstra spor på motorvejen har aldrig afhjulpet kødannelse. Skrækeksemplet er motorveje som Katy Freeway i delstaten Texas.

I trådene om vejblokadedemonstrationerne er det ofte blevet anført, at vi jo ikke kommer til at køre med forbrændningsmotorer. Og det er rigtigt nok. Men det er også bare en ’himmelsk kamsteg,’ så at sige. For virkeligheden, som den ser ud nu er, at elbiler udgør 200.100 af de 2.827.864 personbiler der er i alt. Det er kun omkring 7% af bilparken. At investere så massivt i en transportform der fortsat er så sort, er ikke ligefrem grønt, uanset hvor elektrificeret fremtidens bilpark er, på et eller andet tidspunkt. Jeg køber ikke argumenter der tager afsæt i fremtidens frelse på den måde.

Et andet argument for motorvejsudvidelserne er, at det skulle skabe et Danmark som var mere socialt forbundet, at det skulle være en måde at holde liv i Udkantsdanmark. Det er dog også svært at købe et sådant argument. Som Mogens Fosgerau har påpeget kan en motorvej også bruges til at komme væk fra de små byer. Personligt kan jeg huske fra min gymnasietid, hvordan at flere af mine undervisere boede inde i Århus, og så pendlede ud til det udkantsgymnasium de arbejder/de på. Så de her ressourcestærke borgere blev altså ikke tiltrukket af at bo i udkanten, bare fordi det var belejligt at komme dertil, og de betalte deres kommuneskat et andet sted. Og som Concitos Søren Have siger i Information: ” Kunne man ikke få mere klimavenlig og mindre naturfjendsk regional udvikling for ni milliarder kroner på en anden måde?” Og: ”Det har ikke været undersøgt, men det kunne være interessant at spørge nogle nordjyske politikere, hvad de ville gøre, hvis de fik ni milliarder til regional udvikling, og det eneste krav så var, at det ikke måtte skade klimaet og naturen eller gå ud over resten af landets udvikling.”

For udover CO2-udledningerne er der også problemet med miljøødelæggelserne som medfølger. Dette ses tydeligst i sagen om Egholm i Aalborg, hvor det har været beskrevet til døde, og derfor jeg her ikke linker, hvordan at forbindelsen ville ramme et unikt stykke natur, forstyrre fredede dyrearter, osv. osv. osv.

”Så hvad er alternativet til motorvejene så,” tænker I nok. ”Nu er ham huskommunisten igen i gang med sit brok.” Jamen … hvad med tog? Hvad med at begynde at genopbygge det engang så udbredte jernbanenet, før privatbilismen slog det ihjel? Ifølge transportministeriet koster anlæggelsen af en ny motorvej i åbent land koster 85-110 mio. kr. pr. kilometer og i bynære områder stiger det til 160-250 mio. kr. pr. kilometer. Hold dette op imod de tal der er blevet offentliggjort i forbindelse med arbejdet på Femernforbindelsen. Her koster skinner, kørestrømsanlæg og den nødvendige infrastruktur og sikkerhedssystemer til en jernbane, hvor der må køres 200 kilometer i timen, 60.000 kr. pr. meter. Det er 60. mio. pr. km. Langt, langt billigere. Og hvis vi ser på CO2-udledningerne for baner, særligt elektrificerede baner, er de langt, langt lavere.

Og så er tog bare seje. Generelt er kollektiv transport ret sejt. Og hvis vi virkelig vil det, og vælger det til som samfund, er det en langt mere demokratisk og tilgængelig transportform, end bilen nogensinde bliver.


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/TonyGaze at 2024-03-27 15:26:32+00:00.

  • Dannebot@leddit.danmark.partyOPMB
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    0
    ·
    6 months ago

    TonyGaze (OP) at 2024-03-27 15:28:06+00:00 ID: kwt6sj3


    Hey, /u/minutes-storm, jeg håber at du værdsætter at jeg ikke bare “dovent linker til en Information artikel” og at jeg “udnytter at Reddit faktisk giver mulighed for at du laver et indlæg, med [mine] egne meninger, som så kan diskuteres på et ordentligt grundlag.”

  • Dannebot@leddit.danmark.partyOPMB
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    0
    ·
    6 months ago

    TheBakedDane at 2024-03-27 15:29:37+00:00 ID: kwt72c5


    Biler bliver i gennemsnit måske brugt 2 timer i døgnet, hvis overhovedet så meget. I de resterende 22 timer i døgnet står de bare og fylder…

    Jeg vil aldrig forstå hvordan nogen mener det er særligt effektivt og en god måde at bruge den begrænsede plads der er i byerne på.

    Desuden er tog fucking seje.

      • Dannebot@leddit.danmark.partyOPMB
        link
        fedilink
        dansk
        arrow-up
        0
        ·
        6 months ago

        T-1337 at 2024-03-27 15:43:44+00:00 ID: kwt9m9v


        Konstant spareøvelse i årtier blandt skiftende regeringer inklusiv når det gælder offentlig transport - “hvorfor er offentlig transport så ringe og dyrt i Danmark?”

        Jeg hører det her hver gang fra bilejere som et argument på hvorfor biler er absolut strengt nødvendige. You reap what you sow.

        • Dannebot@leddit.danmark.partyOPMB
          link
          fedilink
          dansk
          arrow-up
          0
          ·
          6 months ago

          Crazy_Recover_9649 at 2024-03-27 16:07:06+00:00 ID: kwtdw5n


          Jeg forstår ikke din kommentar. Giver du bilejere skylden for, at regeringerne ikke vil investere og optimere den offentlige transport? Troede aldrig jeg ville se victim-blaming i dette sammenhæng.

      • Dannebot@leddit.danmark.partyOPMB
        link
        fedilink
        dansk
        arrow-up
        0
        ·
        6 months ago

        TonyGaze (OP) at 2024-03-27 15:36:56+00:00 ID: kwt8du2


        Ikke hvis vi investerer ordentligt i dem fra politisk side. Vælger at poste flere penge i dem, mens vi stiller krav til lavere billetpriser.

        • Dannebot@leddit.danmark.partyOPMB
          link
          fedilink
          dansk
          arrow-up
          0
          ·
          6 months ago

          Crazy_Recover_9649 at 2024-03-27 16:05:12+00:00 ID: kwtdk22


          Jeg holder mig helst til virkeligheden. De kommer aldrig til at investere (fornuftigt) i den offentlige transport.

          • Dannebot@leddit.danmark.partyOPMB
            link
            fedilink
            dansk
            arrow-up
            0
            ·
            6 months ago

            TonyGaze (OP) at 2024-03-27 16:06:50+00:00 ID: kwtduhw


            Men så er du jo ude i en cirkulær defeatisme, hvor du affejer den kollektive trafik som “for dyr” og så ikke vil stemme på de, der arbejder for at gøre den billigere. Så kan de ikke gøre den billigere, og så bliver den ved med at være for dyr.

            • Dannebot@leddit.danmark.partyOPMB
              link
              fedilink
              dansk
              arrow-up
              0
              ·
              6 months ago

              Crazy_Recover_9649 at 2024-03-27 16:08:28+00:00 ID: kwte4u4


              Hvem i alverden arbejder faktisk for at gøre den offentlige transport billigere? Vi har uduelige politikere I Danmark. Alle siger noget, men ingen gør noget.

                • Dannebot@leddit.danmark.partyOPMB
                  link
                  fedilink
                  dansk
                  arrow-up
                  0
                  ·
                  6 months ago

                  Zedilt at 2024-03-27 16:38:55+00:00 ID: kwtjqa8


                  Som koster 10 mia om året, mens staten hiver 50 mia om året i afgifter på bilister?

                  Prøv igen.

          • Dannebot@leddit.danmark.partyOPMB
            link
            fedilink
            dansk
            arrow-up
            0
            ·
            6 months ago

            TonyGaze (OP) at 2024-03-27 16:05:44+00:00 ID: kwtdnhb


            Tja, på den måde “skjuler vi prisen” på mange ting. Men jeg synes lidt at den analogi rammer lidt ved siden af, ligesom at konstatere, at der ikke “findes gratis frokost.” Alle ved at “frokosten” ikke er gratis, spørgsmålet er bare hvordan vi vil finansiere “frokosten,” og hvorfor.

            Og her er jeg fortaler for at vi kollektivt finansierer “frokosten,” så alle nemmere kan få adgang til et “sundt”(læs: “billigt”) og “nærende”(læs: “bæredygtigt”) “måltid.”

    • Dannebot@leddit.danmark.partyOPMB
      link
      fedilink
      dansk
      arrow-up
      0
      ·
      6 months ago

      TonyGaze (OP) at 2024-03-27 15:33:34+00:00 ID: kwt7rwp


      Jeg vil aldrig forstå hvordan nogen mener det er særligt effektivt og en god måde at bruge den begrænsede plads der er i byerne på.

      Et godt oplæg til en anden dags 4.397 anslag.

      • Dannebot@leddit.danmark.partyOPMB
        link
        fedilink
        dansk
        arrow-up
        0
        ·
        6 months ago

        TheBakedDane at 2024-03-27 15:44:01+00:00 ID: kwt9o5j


        Danmarks mest solgte bil i 2022 var en Peugeot 208 der har en længde på cirka 4 m og en bredde på cirka 1,7 m. En bil fylder altså 6,8 m².

        I dit indlæg bruger du tallet 2,8 mio personbiler i Danmark.

        Det vil sige at alle personbiler i Danmark fylder mindst 19 mio m². 19.000.000 m²… Ifølge finansdanmark har den gennemsnitlige familiebolig cirka 140 m².

        Personbilerne i Danmark fylder altså det samme som 136.000 boliger.

        • Dannebot@leddit.danmark.partyOPMB
          link
          fedilink
          dansk
          arrow-up
          0
          ·
          6 months ago

          Environmental_Rip996 at 2024-03-27 16:17:50+00:00 ID: kwtfuae


          Og vejer det samme som x tusind liter mælk.

          Hvor vil du hen med dine journalist enheder?

  • Dannebot@leddit.danmark.partyOPMB
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    0
    ·
    6 months ago

    item73 at 2024-03-27 16:24:48+00:00 ID: kwth4qf


    Hvis vi tror at løsningen på klimaproblemer er at begrænse, forbyde og forhindre, så kommer vi simpelthen til at fejle, den brede befolkning er ikke med på den, så stemmer vi på nogle andre og så sker der endnu mindre. Det gælder sådan set uanset om vi snakker negativ klimapåvirkning fra fødevarer, trafik, energi eller hvad det nu er.

    Løsningen skal findes i at tilbyde bedre alternativer, og ved at skabe incitament for at agere på en bestemt måde, elbiler feks, vi er langt bagefter lande som Norge og Sverige, i 2023 var 82% af de ny indregistrerede biler i Norge elektriske, i Danmark er tallet 36%. Årsagen er simpel nok, i Norge har man fjernet både afgift og moms for at drive elbil markedet frem. Det nytter heller ikke noget at det ofte er markant dyrere at benytte offentlig transport frem for sin egen bil.

    Det samme gør sig gældende på fødevarer, befolkningen vælger med pungen, hvis man for alvor vil drive en klimapolitisk dagsorden der så nytter det ikke noget at straffe landbruget og skade deres konkurrenceevne, så er det forbrugerne vi skal have fat i, differentieret moms ville være et stærkt værktøj, gør det billigere at spise kylling end ko.

    Også på energi området, få nu sat gang i den fjernvarme udbygning, kom med tilskud og incitament til dem der vil tilsluttes også i områder hvor fjernvarmen er i forvejen.

    Det nytter ikke noget at nogle tosser sætter sig på en motorvej med et banner, det vil kun drive folk i den anden retning. Det her er voksne beslutninger der skal tages uden at ødelægge den almindelige borgers liv og uden at skade Danmarks økonomi som helhed, der skal investering til ikke det der “lad os bare lade være med at bygge motorveje, så forsvinder bilerne nok af sig selv”.

  • Dannebot@leddit.danmark.partyOPMB
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    0
    ·
    6 months ago

    castiel1337x at 2024-03-27 16:15:22+00:00 ID: kwtfe0q


    Ja kollektiv transport er ret så sejt. Elsker at møve mig ind imellem alt for mange mennesker på alt for lidt plads. Der lugter, der er ikke gjort rent. Hvis du ikke bliver forstyrret af kontrollør, så det en hjemløs der gerne vil have lidt mønt. Hvis der ikke er nogle sæder så kan du få lov at stå op under hele rejsen. Hvis der er problemer, strejke iblandt personalet, aflysninger - så når du ikke det du skal.

    Ja det super fedt. Men jeg tror bare at jeg fortsætter med at køre i bil, i ro og fred for mig selv.

    • Dannebot@leddit.danmark.partyOPMB
      link
      fedilink
      dansk
      arrow-up
      0
      ·
      6 months ago

      IgnoramusGigantus at 2024-03-27 16:25:44+00:00 ID: kwthb0j


      Elsker at møve mig ind imellem alt for mange mennesker på alt for lidt plads. Der lugter, der er ikke gjort rent. Hvis du ikke bliver forstyrret af kontrollør, så det en hjemløs der gerne vil have lidt mønt. Hvis der ikke er nogle sæder så kan du få lov at stå op under hele rejsen. Hvis der er problemer, strejke iblandt personalet, aflysninger - så når du ikke det du skal

      Tillæg hertil at kollektiv transport er blevet så dyrt, at det ikke kan svare sig, hvis din bil bare har en fornuftig længde på literen og er på grøn ejerafgift, bor du uden for København er forbindelserne så ringe og afgangene så få, det at pendle på arbejde let kan blive til en 12 timers indsats for at passe et 8 timers job - og mere med jævnlige forsinkelser og aflysninger.

      Vi købte en bil mere her i januar, fordi kollektiv transport nu er så uattraktivt på alle parametre.

      Så jeg ser frem til mere motorvej.

      • Dannebot@leddit.danmark.partyOPMB
        link
        fedilink
        dansk
        arrow-up
        0
        ·
        6 months ago

        NCD_Lardum_AS at 2024-03-27 16:34:13+00:00 ID: kwtivfp


        Du kan vel godt se den cirkulære logik du har gang i?

        “Offentlig transport sutter røv fordi vi ikke har investeret i den… så den fortjener ikke at blive investeret i???”

        Men når du skal sidde i kø eller brokker dig over huller i vejen så er flere penge pludselig en løsning.

  • Dannebot@leddit.danmark.partyOPMB
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    0
    ·
    6 months ago

    NoneYearClub at 2024-03-27 16:15:10+00:00 ID: kwtfcos


    Ikke et indlæg til diskussionen, men til formateringen. Jeg får ikke læst den vægtekst, så her er et forslag:

    Brug   til at skabe lidt luft.

    Eksempel:

    [...] notatet med beregningerne var ”forsvundet,” og ministeren havde sagt, at planen var CO2-neutral.  
    
       
    Det var dog på ingen måder tilfældet. De førnævnte tre motorvejseksempler har, respektivt, udledninger på 292.800, 326.500 og 143.100 tons CO2.  
    
       
    Læg til dette udledningerne fra de biler [...]  
    
    

    Bliver til:

    […] notatet med beregningerne var ”forsvundet,” og ministeren havde sagt, at planen var CO2-neutral.

    Det var dog på ingen måder tilfældet. De førnævnte tre motorvejseksempler har, respektivt, udledninger på 292.800, 326.500 og 143.100 tons CO2.

    Læg til dette udledningerne fra de biler […]