Hej alle,
Jeg kunne godt bruge nogle råd til, hvor man skal købe kød og andre animalske produkter, hvis man gerne vil være sikker på, at dyrene har haft et ordentligt liv og en værdig død.
Jeg har altid valgt konventionelt opdrættet kød, når jeg stod ved køledisken i Rema. Jeg vidste nok godt, at dyrevelfærd og svinekød på tilbud til 25kr/pundet ikke hænger sammen, men har lukket øjnene for det og trøstet mig med, at jeg trods alt køber økologiske æg.
Nu læste jeg en artikel i sidste uges Weekendavisen om den danske kødindustri. At det står sløjt til med dyrevelfærd i konventionelle dyrebrug var ikke overraskende, men økologiske drifter lød nu heller ikke til at være paradis for grise, køer og fjerkræ.
Jeg er nået dertil, at jeg gerne vil betale det ekstra for at få kød fra dyr, som har haft det godt, og så spise mindre af det. Her tænker jeg bl.a. på køer, der ikke er taget fra deres mor efter få uger, og som har levet en stor del af deres liv på marken, grise som ikke har levet i overfyldte stalde, fået klippet halen, er blevet kastreret eller fået store mængder medicin, samt kyllinger, der er langsomt voksende og ikke har levet i overfyldte staldbygninger. Jeg tænker også på dyr, der er slagtet lokalt.
Jeg har prøvet at Google mig til svar, men det er en jungle lige fra sider der opfordrer til veganisme til Danish Crown der bryster sig af deres høje dyrevelfærd… Så hvor skal man købe sit kød, hvis man gerne vil sikre sig ovenstående og ikke ønsker at blive vegetar? Gårdsbutikker? Den lokale slagter? Menu? Jeg bor i det nordlige Aarhus, så konkrete steder tages i mod med kyshånd.
Min families kødforbrug er primært kyllingebrystfilletter, hakket kylling og hakket oksekød samt engang imellem svinemørbrad. Derudover er leverpostej og hamburgerryg et fast punkt på indkøbssedlen, da vi er en børnefamilie, og jeg tænker ikke at Stryhns og Tulip er mestre i dyrevelfærd.
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/Rogozjin86 at 2024-03-27 12:30:48+00:00.
Maleficent-Mirror281 at 2024-03-27 14:47:33+00:00 ID:
kwszkbp
Der er intet etisk ved kødopdræt, sorry to burst your bubble. Med mindre dyrene har fået lov til at dø af alderdom, så er det ikke etisk…
Any_Recognition_3068 at 2024-03-27 15:14:01+00:00 ID:
kwt49rg
Det der er det mindst etiske jeg nogensinde har læst (i hele verden). Der er en grund til folk afliver deres syge kæledyr inden de er så ‘heldige’ at få lov at dø af alderdom.
Maleficent-Mirror281 at 2024-03-27 15:18:57+00:00 ID:
kwt55ry
Okay, lad mig prøve igen, hvis du vil være sådan:
Det eneste etiske er et dyr som dør uden smerter, frygt og som har levet et liv til fulde. Det eneste etiske er at lade være med at opdrætte dem for at myrde dem for sine smagsløgs skyld.
Er min holdning mere klar nu?