Hej alle,
Jeg kunne godt bruge nogle råd til, hvor man skal købe kød og andre animalske produkter, hvis man gerne vil være sikker på, at dyrene har haft et ordentligt liv og en værdig død.
Jeg har altid valgt konventionelt opdrættet kød, når jeg stod ved køledisken i Rema. Jeg vidste nok godt, at dyrevelfærd og svinekød på tilbud til 25kr/pundet ikke hænger sammen, men har lukket øjnene for det og trøstet mig med, at jeg trods alt køber økologiske æg.
Nu læste jeg en artikel i sidste uges Weekendavisen om den danske kødindustri. At det står sløjt til med dyrevelfærd i konventionelle dyrebrug var ikke overraskende, men økologiske drifter lød nu heller ikke til at være paradis for grise, køer og fjerkræ.
Jeg er nået dertil, at jeg gerne vil betale det ekstra for at få kød fra dyr, som har haft det godt, og så spise mindre af det. Her tænker jeg bl.a. på køer, der ikke er taget fra deres mor efter få uger, og som har levet en stor del af deres liv på marken, grise som ikke har levet i overfyldte stalde, fået klippet halen, er blevet kastreret eller fået store mængder medicin, samt kyllinger, der er langsomt voksende og ikke har levet i overfyldte staldbygninger. Jeg tænker også på dyr, der er slagtet lokalt.
Jeg har prøvet at Google mig til svar, men det er en jungle lige fra sider der opfordrer til veganisme til Danish Crown der bryster sig af deres høje dyrevelfærd… Så hvor skal man købe sit kød, hvis man gerne vil sikre sig ovenstående og ikke ønsker at blive vegetar? Gårdsbutikker? Den lokale slagter? Menu? Jeg bor i det nordlige Aarhus, så konkrete steder tages i mod med kyshånd.
Min families kødforbrug er primært kyllingebrystfilletter, hakket kylling og hakket oksekød samt engang imellem svinemørbrad. Derudover er leverpostej og hamburgerryg et fast punkt på indkøbssedlen, da vi er en børnefamilie, og jeg tænker ikke at Stryhns og Tulip er mestre i dyrevelfærd.
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/Rogozjin86 at 2024-03-27 12:30:48+00:00.
Reasonable_Tap_8866 at 2024-03-27 13:29:23+00:00 ID:
kwsmihv
Jeg foreslår at man på en tilfældig dato tager årlige kontrol billeder fra et fast monteret kamera i hvert dyrehold. Det billede skal så på pakkerne. Så er producenterne tvunget til at behandle dyrene ordentligt, HELE ÅRET hvis de gerne vil sælge deres kød.
Som det er nu er det simpelthen for bøvlet som forbruger at skelne mellem misrøgt og dyrevelfærd!
8-16_account at 2024-03-27 13:33:57+00:00 ID:
kwsn7v3
Et enkelt kontrolbillede gør vel ikke så meget, medmindre at det er HELT galt. Så ser man en ko stå på en mark, hvilket er fint nok, men ser ikke dens kalv blive taget 12 timer efter fødsel.
Eller man ser nogle høns chille, men ikke at de fleste har brækket brystben.
Eller man ser en gris rulle i noget mudder, men ikke at de smertefuldt får kappet nosserne af.
Men altså, jo, måske vil det garantere et lidt bedre minimum.
KosmonautMikeDexter at 2024-03-27 12:47:49+00:00 ID:
kwsggg3
Hej
Jeg er på den samme rejse som dig, og jeg har et par anbefalinger:
Køb små æg fra økologiske høns. Jo større æggene er, desto flere brækkede brystben har hønsene, uanset om de er øko, fritgående eller konventionelle.
Køb svinekøb fra Birthesminde. Jeg tror ikke der findes grise i dansk kødproduktion der har det bedre end dem. Det er dyrt, men gud, en vild produktion de har kørende.
Jeg har også bestilt kød fra Kødbilen nogle gange. Det er økologisk, og så kan man ofte få nogle ikke helt almindelige udskæringer, som indmad f.eks. hvilket både er sundt og bæredygtigt, da der er mindre salg i den slags. Og så er det ofte også billigere.
Men først og fremmest vil jeg anbefale at du bliver bedre til at lave kødfri mad. Ikke fordi du skal til at være vegetar, men fordi kød fra dyr der har haft det godt, koster mange penge. Så kan man lave mad med kød når man kan prioritere det.
Jeg laver også flere pastaretter og lignende, hvor kødet spiller en stor rolle, men hvor der faktisk er meget lidt af det. Kødet i en klassisk carbonara er jo nærmest et krydderi mere end en hovedingrediens. Det samme med n’duja på en pizza.
itshiptobesquare at 2024-03-27 13:43:22+00:00 ID:
kwsop6j
Er selv begyndt at gå rigtig meget op i dyrevelfærd. Min erfaring er at det er helt enormt svært at sikre sig noget som helst, hvis man ikke selv har mødt dyrene.
Det jeg gør, er at jeg altid køber økologisk, og kigger efter f.eks dyrenes velfærds mærke som skal være på minimum 3 hjerter. Hvis de ikke har det, så vil jeg faktisk hellere undvære. Vi forsøger os meget med kødfri aftensmad, og er blevet ret glade for Beyond Meat’s hakkede produkt som smager rigtig godt og fungerer enormt godt i spaghetti m. Kødsauce og til f.eks tortillas.
Vi har så to ænder gående i vores have, og de er kæledyr - men de lægger æg, og dem bruger vi så i vores madlavning, fordi vi VED at de har det fantastisk. Hvis du kan, så kig efter om der er nogle lokale gårde i området som sælger kød - det gør de ofte. Besøg dem først, og få en fornemmelse af velfærden derude. Det er dyrt - men det ér et bedre produkt man får, og som udgangspunkt har vi mennesker slet ikke så stort et proteinbehov at det ikke relativt nemt kan dækkes fra andre kilder end kød. :)
lenabmth at 2024-03-27 13:14:43+00:00 ID:
kwskb2b
Dyrlægestuderende her… det er stort set umuligt at købe etisk kød.
Kalve må tages fra deres mor efter 12 timer konventionelt, og 24 timer økologisk. Grise må egentlig ikke halekuperes men 90% bliver det fordi de får lov til det alligevel. Antibiotikaforbruget er heldigvis faldende, og det bruges ikke længere forebyggende, men det bruges stadig en del, også for øko. Kyllinger som ikke vokser hurtigt giver ikke nogle penge i kassen, og selv de mest etisk opdrættede masseproducerede kyllinger har ingen plads.
Den eneste helt etiske mulighed er at spise vegetarisk desværre. Eller udelukkende køre til Lars tyndskids marker og finde en der går med kyllinger og køer i baghaven 😬
papaverliev at 2024-03-27 13:42:20+00:00 ID:
kwsoj64
Du nævner kalve der bliver taget fra deres mødre som det første, men afslutter alligevel med at sige det eneste etiske er at blive vegetar…
ParadiseLost91 at 2024-03-27 13:51:51+00:00 ID:
kwsq2fq
Kvægdyrlæge her. Der er masser af etisk opdrættet kød i Danmark, men det kræver at folk er villige til at handle andre steder end Netto.
Jeg har masser af fantastiske gårdbutikker i rimelig køreafstand. Flere af dem slagter på egen gård, så man undgår transporttid, hvilket for dyrene er et af de vigtigste punkter ift velfærd (efter min mening).
Køb kød fra kødkvæg, først og fremmest. Det der billige hakkekød fra Netto stammer fra afdankede malkekvæg. De regler du beskriver ang hvornår kalven tages fra gælder kun malkekvæg. Hvis folk købte kød fra dyr der faktisk er lavet til kødproduktion, så er du allerede ude over det problem. Kødkvæg til kød, malkekvæg til mælk :)
Der er SÅ meget godt, etisk produceret kød i de danske gårdbutikker, og hos lokale hobby-landmænd med eget opdræt. Mulighederne er mange, men det kræver selvfølgelig man er villig til at køre længere end den lokale døgner. Jeg har bevist valgt at bo på landet, og mulighederne er mange herude <3
Flere webshops har også super muligheder for etisk kød, så selv byboerne kan få lov at være med. Nemlig.com forhandler blandt andet Hopballe Mølle fjerkræ.
Det koster selvfølgelig… Jeg husker udemærket hvor dyre vores studiebøger var, jeg måtte selv leve af Netto-mad da jeg var studerende ;) Så ingen skam i det. Held og lykke med resten af studiet! Det er fedt på den anden side! :)
TonyGaze at 2024-03-27 13:54:47+00:00 ID:
kwsqjrc
Flere af dem slagter på egen gård, så man undgår transporttid, hvilket for dyrene er et af de vigtigste punkter ift velfærd (efter min mening).
Tjah, så må man bare ikke sælge det videre, af fødevaresikkerhedshensyn.
Maleficent-Mirror281 at 2024-03-27 14:47:33+00:00 ID:
kwszkbp
Der er intet etisk ved kødopdræt, sorry to burst your bubble. Med mindre dyrene har fået lov til at dø af alderdom, så er det ikke etisk…
Any_Recognition_3068 at 2024-03-27 15:14:01+00:00 ID:
kwt49rg
Det der er det mindst etiske jeg nogensinde har læst (i hele verden). Der er en grund til folk afliver deres syge kæledyr inden de er så ‘heldige’ at få lov at dø af alderdom.
Maleficent-Mirror281 at 2024-03-27 15:18:57+00:00 ID:
kwt55ry
Okay, lad mig prøve igen, hvis du vil være sådan:
Det eneste etiske er et dyr som dør uden smerter, frygt og som har levet et liv til fulde. Det eneste etiske er at lade være med at opdrætte dem for at myrde dem for sine smagsløgs skyld.
Er min holdning mere klar nu?
Kramedyret_Rosa at 2024-03-27 13:19:03+00:00 ID:
kwsky6v
Spis vildt. Dådyret har hoppet frit rundt i skove og på marker hele dens liv. Fasanen har også færdes frit.
RememberTFTC at 2024-03-27 12:53:27+00:00 ID:
kwsh8yt
Øko er ikke nødvendigvis lig høj dyrevelfærd. Så æg fra fritgående høns er bedre end Øko bur.
Derudover er der diverse dyrevelfærdsmærker. Gå efter 3 hjerter på det officielle dyrevelfærdsmærke (de er grønne).
Du kan også søge efter små gårdbutikker (kør en tur), så har du mulighed for at se hvor kødet kommer fra (medmindre de bare har købt det i Netto, og sælger det ved vej til 10x pris).
Mht pris, så er det med dyrevelfærd som med så meget andet - kvalitet koster, men det er det værd.
askefralandet at 2024-03-27 13:44:33+00:00 ID:
kwsow2y
Man må da ikke kalde høns i bur for øko? Lige med æg/høns, virker det da til at øko-mærket er rimelig godt, eller har jeg misforstået noget fuldstændig?
fluffer55 at 2024-03-27 13:56:18+00:00 ID:
kwspkej
Jeg forstår ikke tankegangen. Hvis et dyr har haft et dårligt liv, vil det vel gerne afslutte sine lidelser, mens et dyr, der har et godt liv, gerne vil leve videre. Kunne man sammenligne med en forbryder, der kun overfalder mennesker, der har haft et godt liv? 🤔
FlimsyAction at 2024-03-27 14:13:49+00:00 ID:
kwstq1x
Lyder mere som en undskyldning du bruger for at have det bedre med selv og dine valg end et egentligt argument
MrHaxx1 at 2024-03-27 13:50:58+00:00 ID:
kwspxej
Jeg tror at folk faktisk er lidt ligeglad med om dyrene gerne vil dø, hvis de betaler for at få dem dræbt.
TechnoMulen at 2024-03-27 14:08:28+00:00 ID:
kwsi47b
når man kræver alverdens afgifter på kød kan man så undre sig over at folk begynder at købe det billigste kød / kyllinger til 35kr frem for dem til 130 kr for samme vægt?
Tænk hvis man ikke havde afgifter på kød men faktisk gjorde prisen attraktiv, så tror jeg der er flere der vil købe bedre kvalitet aka bedre behandling af dyrerne.